USA2010

USA2010

Om denne blog

Denne weblog følger vores ferie i USA 5/10 – 22/10 2010.
Vi vil opfordre dig til at tilføje dine kommentarer og meninger.
Dine kommentarer skal opfylde nogle alment gældende etiske og lovbestemte regler. Hvis redaktøren skønner, at disse regler ikke er overholdt, vil din kommentar blive slettet.
Disse almene regler omfatter bl.a.:
• Indholdet skal være i overensstemmelse med loven (Ingen racistiske, pornografiske eller injurierende bemærkninger).
• Indholdet må ikke virke stødende (Ingen religiøse, partipolitiske, personlige og hadfyldte bemærkninger).
• Angiv dit navn (Ingen anonyme kommentarer).

Lassen Volcanic National Park

LogPosted by Søren P. Petersen 18 Oct, 2010 09:01:27

Parken blev indviet 9. august 1916. Det var den 13. nationalpark.

Lørdag 9/10. Vi havde travlt, idet vi havde planer om at handle lidt i Susanville, finde Peter Lassens grav, gå på bymuseet og bestige Mount Lassen i Lassen Volcanic National Park. Heri skal indregnes, at det tager 90 minutter at køre de 80 miles fra Susanville til foden af Mount Lassen. Vi nåede det hele – sådan da.

Lassens grav

På Lassens grav er der opstillet to monumenter, hvoraf det ældste fra 1862 er fremstillet af vulkansk sten og desværre hurtigt blev ødelagt af erosion. Et nyt monument i granit blev rejst i 1917. På billedet ser Conny på det nye monument. Det gamle er gemt under tag - til venstre i billedet.

Susanville bymuseum

Bymuseet handlede meget om Peter Lassen, og vi fik os en god snak med manden i museet. Han forslog, at vi skulle komme igen og have bedre tid til studierne næste gang.

Mount Lassen / Lassen Peak

Efter museet gik det direkte mod Mount Lassen. Vi nåede planmæssigt frem til foden af Mount Lassen. Vi havde beregnet ca. 2 timer til opstigningen og 1 time til nedstigningen.

Vi var der tidsnok, til at vi ville kunne nå dette i god tid inden solnedgang. Desværre var stien til toppen lukket halvvejs, så vi ville ikke kunne komme til toppen i denne omgang. Da det samtidigt trak op til dårligt vejr på toppen, var ulykken ikke så stor. Vi nåede afspærringen og gik ned igen uden dramatik eller større anstrengelser. Conny puster en del på vej op ad sådanne stigninger, men vi ved, at det ikke betyder noget.

Vendepunktet ved afspærringen lå under det dårlige vejr på toppen. Herfra var der et flot vue ud over nabobjergene.

Mount Lassen er parkens højeste bjerg på 10.457 fod = 3.187 m. Den 30. maj 1914 var Mount Lassen i udbrud. Den smed lava og støv mere end 11 kilometer op i stratosfæren. Mount Lassen fortsatte med at gå i udbrud, indtil det ebbede ud i 1921.

Bumpass Hell

Efter at vi var nået ned fra bjerget igen, havde vi ekstra tid, så vi besluttede at se lidt på de vulkanske varme kilder, der også er i parken. Vi vandrede til Bumpass Hell, som er en koncentration af varme kilder. Kilderne har deres navn efter Kendall V. Bumpass, som opdagede disse kilder 1864. Året efter viste han kilderne frem for redaktøren af Red Bluff Independent Newspaper. Bumpass trådte igennem skorpen og stak det ene ben ned i det kogende mudder. Han udbrød: ”… nedturen til helvede var let”. Men følgerne af den hændelse viste sig alt andet end muntre. Bumpass blev så alvorligt forbrændt, at det ene ben måtte amputeres.

En del af parken er vulkansk aktiv. Bumpass er et sådant sted. En tur igennem området tager 2 timer og byder på sydende og varme kilder. Stanken af svovlbrinte (en stor prut) ligger over Bumpass Hell.

Fra Fort Ross til Susanville

LogPosted by Søren P. Petersen 17 Oct, 2010 09:37:23

Fort Ross

Vores næste mål efter San Francisco var Susanville i Lassen County. Det blev til to dages kørsel, inden vi nåede dertil med en overnatning i Williams på vejen.

Torsdag 7/10 2010 var en rejsedag med stop ved Golden Gate Bridge (se neden for) og Fort Ross. Turen fra Golden Gate til Fort Ross førte os langs turistområdet ved Bodega Bay. Selvom vi var der uden for turistperioden, så er området indrettet til at klare en masse turister.

Fort Ross er i dag en State Historic Park. Fortet blev bygget 1812 med støtte af russerne og amerikanerne i fællesskab. Det var en russisk koloni, som blev etableret vha. Alaska-eskimoer.

Det var ved Fort Ross, at vores ven Peter Lassen første gang betrådte californisk jord i 1840. Museet synes at være aktiv. Mens vi besøgte det, var der en flok børn, udklædt som russere, som udfoldede en eller anden form for lærerstyret aktivitet.

Fra Fort Ross gik vores rute ind i landet til Williams. I Williams ligger der flere gode moteller. Det første motel i byen, Motel Capri, blev valgt, fordi det var det første – det var ikke et godt valg, men vi overlevede uden at blive smittet med utøj eller lignende.

Susanville

Fredag 8/10 kørte vi fra Williams til Susanville, hvor vi ankom midt på eftermiddagen. Turen igennem Lassen National Forest var virkelig flot med masser af flotte bjergpassager.

Resten af dagen så vi på Susanville. På Railway Depot (gammel togstation) var de i gang med forberedelser til en festival næste dag. De skulle afholde et motionsløb: Trails to Rails. De kunne byde på en 10 km, ½-maraton og en maraton.

Hverken Conny eller jeg havde løbetøjet med, så de måtte afholde løbene uden vores deltagelse. Jeg fik dog købt en bog om stierne i Lassen Volcanic National Park.

På vej til dette Railway Depot tog vi en flok "tyve" på færsk gerning i færd med at stjæle mad fra en have. Vi anmeldte dem ikke, men vi to nogle billeder af dem.

Peter Lassen

LogPosted by Søren P. Petersen 17 Oct, 2010 09:16:26

I Farum ved majtræet står der en søjle til ære for Peter Lassen. Denne ledte mig til at undersøge, hvem Peter Lassen var.

I 1997 (11-12. juli) havde vi besøg af Præsident Clinton. Ud over sin legendariske tale på Nytorv holdt han også en tale til Dronningen under frokosten. Ved den lejlighed nævnte han angiveligt fire danskere, som berømte i USA_ Grundtvig, Søren Kirkegaard: Karen Blixen og Peter Lassen.

Hvem er Peter Lassen?

Peter blev født 31. oktober 1800 i Farum og døbt Peter Larsen. Han havde en meget fattig barndom i Farum, Nr. Herlev og Hillerød. Forældrene flyttede sammen med børnene fra arbejde til arbejde. Han blev dog uddannet grovsmed hos sin farbror i Kalundborg. Efter svendebrevet tog han smedearbejde i København og i 1827 bestod han mesterprøven. Peter Larsen var en dygtig smed, energisk og ihærdig, men alligevel måtte han erkende, at han ikke kunne leve af smedefaget i København. Han emigrerede til USA i 1830. At emigrere til USA i 1830 betød, at man sagde farvel til familie og venner for ”evigt”.

Peter landede i Boston 1831. Det må have været noget af en omstilling. Alt var nyt, sproget, sæder og skikke, regler, klima, geografi, osv. Vi ved, at Peter var energisk, så han har givetvis gået meget målbevidst efter at lære, hvad der var nødvendigt for at kunne begå sig. Han ændrede også sit efternavn fra Larsen til Lassen.

I 1832 til 1838 var han Keytesville, Charlton County, Missouri. Han ernærede sig som smed, og han købte landbrugsland. Han oprettede en borgerbevæbning og var kaptajn af et kompagni. Peter blev medlem af frimurerlogen, Masonic Lodge, i Missouri. Det var også her i Missouri, at han for første gang mødte Johan August Sutter, som senere grundlagde Sacramento, der i dag er hovedstaden i Californien.

I 1839-1840 ledede han en lille gruppe på 13 personer mod vest. Efter strabadser ankom Peter med de fleste i gruppen til Californien 1840. Igennem Rocky Mountains fik de hjælp af en gruppe pelsjægere. Den sidste del af rejsen foregik med et skib hjemmehørende i New York. Skibet havde sejlet varer til nybyggerne i Oregon og var på vej tilbage til New York. Peter blev sat i land i Fort Ross, som var et russisk fort ca. 80 miles nord for Yerba Buena, det nuværende San Francisco. Fra Fort Ross gik de til Sutters Ranch – det nuværende Sacramento.

På den tid var Californien en mexicansk provins, og den californiske guvernør tillod i realiteten ingen emigranter fra de Forenede Stater. Peter var illegal emigrant.

Peter rejste rundt og slog sig ned for en tid her og der. Han var en rigtig entreprenørtype. Så snart han havde bygget et eller andet op, så solgte han resultatet og rejste videre til næste udfordring. Ved Santa Cruz var han den første, som fik bygget en fungerende savmølle. Ideen var, at denne konstante strøm af nybyggere skulle bygge huse at bo i. Der ville være behov for masser af tømmer. Savværket blev tilsyneladende en stor succes. Han solgte møllen og grundlagde en ranch - Bosquero Rancho i Sacramento Valley ca. 150 miles nord for Sutters Ranch. I det første års tid var han her alene sammen med indianerne, som han lærte at forstå og respektere. Indianeren og de hvide kaldte ham Uncle Peter.

Peters plan var, at der her skulle opstå en by. Byen fik navnet Benton City.

Efterhånden fik han besøg af flere amerikanere, som enten undersøgte området, eller som ville slå sig ned som nybyggere. Kaptajn John Charles Fremont og Kit Carson besøgte Peter i april 1846. Peter viste dem bl.a. rundt i de nordlige territorier af Californien. Fremont og Carson var sandsynligvis udsendt af USA's regering kort før krigen om Californien mellem USA og Mexico.

For at få nybyggerne fra øst til at nedsætte sig i Benton City, udviklede Peter en ”trail” igennem Cascade-bjergene og Sierra Nevada, der stadig i dag hedder Lassen Trail. Den ville føre nybyggerne fra øst gennem Benton City, og forhåbentligt ville en del af disse slå sig ned i Lassens by. Og det så ud til at lykkedes. Det lille samfund voksede hurtigt.

Peter var den første i Californien, som dyrkede vin. Han købte en hjuldamper i San Jose, som skulle sejle folk og materiel mellem Benton City og San Francisco bugten. Han valgte selv at være kaptajn på den første rejse hjem til Benton City. Mandskabet var indianere. Det lykkedes Peter at kuldsejle damperen, så den gik ned og dermed aldring nåede frem til Benton City.

Det var, mens Peter var på en ekspedition, der ledte et ”party” fra Missouri, til Benton City og hvor han samtidigt afmærkede Lassen Trail bedre, at der blev fundet guld i Sacramento Valley. Da Lassen med sit ”party” nåede hjem til Benton City, var byen mere eller mindre forladt. De fleste havde efterladt husene, og farmene og var gået efter guldet.

Kort efter blev Benton City skyllet væk af Sacramento River, som gik over sine breder. På den måde sluttede Benton City. I dag ligger der en lille by, Vina, i nærheden af hvor Benton City lå.

Lassen søgte nu nordpå, til det område der i dag hedder Lassen County. Lassen Trail gik igennem dette område. Isaac Roop havde allerede slået sig ned, der hvor Susanville ligger i dag. Susan var Roops datter. Fra ca. 1851 er han oftest i dette område. Han bygger sig bl.a. en hytte her. I 1855 havde han en hytte ved en sø, som han kaldte Honey Lake. (I dag er søen stort set udtørret og der er en umiskendelig duft af honning i dette store område.)

Peter og Roop blev de dominerende skikkelser i området, der efterhånden fik flere nybyggere. For at skaffe lov og orden i området oprettede de et territorium, Nataqua, med Peter som præsident og Roop som sekretær, men styret i Californien tog efterhånden over.

I lange perioder søgte han ensomheden og omgikkes ofte i måneder udelukkende indianerne.

I april 1859 drog han med en gruppe på syv personer mod øst ind mod Black Rock Range i Nevada for at søge efter sølv. For at effektivisere eftersøgningen var de opdelte to mindre grupper. Peters gruppe bestod foruden Peter af Edward Clapper og Lemericus Wyatt.
En indianer, som Peter identificerede som venligsindet, dukkede en dag op med en riffel. Indianeren bad om ammunition til geværet, hvilket Peter gav ham. De tre lagde sig til at sove. Wyatt fortæller hvad der skete:

Ved daggry blev Wyatt vækket af et riffelskud. Han råbte de to andre an for at få dem op. Wyatt hev tæppet væk fra Clapper, tog ham i skulderen og vendte ham om og så, at Clapper var blevet skudt i hovedet og var død. Wyatt begyndte at løbe væk og råbte til Peter, at han skulle gøre det samme. Men Peter blev stående, gned øjnene og sagde, at han ville prøve at bestemme, hvor skuddet kom fra. I det samme lød der endnu et skud, og denne gang tog Peter sig til hjertet og sank sammen og døde kort efter.

Clapper indfangede sin hest og red uden saddel, mad og drikke de ca. 140 miles tilbage til områdets ”hovedstad”, Susanville.

Få dage senere blev der sendt en ekspedition af sted igen, denne gang for at begrave de to døde. Nogle uger senere blev der på ny sendt en ekspedition af sted. Denne gang skulle Peters og Clappers lig bringes hjem til Susanville. Peter og Clapper ligger begravet ca. 6 miles uden for Susanville. Et fredfyldt område, hvorom Peter, da han sammen med to andre fandt stedet første gang, havde udtalt, at her ville han godt begraves.

Frimurerne og Susanvilles indbyggere har indrettet en lille park omkring graven. Frimurerne har rejst et monument til ære for Peter.

Der har siden været masser af spekulationer om mordet på Lassen. Clapper og Lassen blev ramt så præcist, at de må være skudt på klos hold, og at Wyatts forklaring må være falsk. Officielt er Clapper og Lassen skudt af indianere.

Senere er området blevet opnævnt efter Peter Lassen: Lassen County. I nærheden findes: Lassen Volcanic National Park, Lassen National Forrest, Mount Lassen, Lassen Trail, Peter’s Creek, Lassen Meadows. Og i byen Susanville går navnet Lassen igen i flere skoler, veje institutioner osv.

Lassen har hjulpet tusinder af nybyggere igennem Cascade-bjergene og Sierra Nevada. En anden side af Lassen, som har været med til at give ham stor respekt, var hans hjælpsomhed og åbenhed over for såvel hvide som indianerne.

Peter Lassen var bestemt ikke en hr. hvem som helst.

Vi er her endnu

LogPosted by Søren P. Petersen 15 Oct, 2010 02:48:38

Vi er nu nået til Las Vegas.

Bloggen har været nede i et par dage og ærlig talt, så har vi heller ikke tekster klar med detaljer endnu. Inden vi lægger detaljer på, så her blot hvad der er sket i grove træk.

Fredag 8/10 kørte vi nordpå til Susanville i Lassen County.
Lørdag 9/10 prøvede vi på at bestige Lassen Peak i Lassen Volcanic National Park, men den var lukket ca. 300 feet fra toppen pga. et tidligere jordskred.
Søndag 10/10 kørte vi ad USA's ensomste Hwy 50. Vi overnattede i Ely.
Mandag 11/10 fortsatte vi ad Hwy 50 mod Springdale ved Zion National Park, som vi nåede midt på dagen. Der var tid til at se lidt af Zion National Park og til at vandre en smule, inden mørket gjorde dette vanskeligt.
Tirsdag 12/10 startede vi ud med at køre gennem Zion for midt på formiddagen at nå Bryce Canyon National Park. Efter at vi havde set os mætte og vandret lidt i Bryce, kørte vi til Williams, hvor vi havde booket to overnatninger. Williams var den nærmeste overnatning til Grand Canyon (56 miles).
Onsdag 13/10 var vi i Grand Canyon National Park, South Rim. Vi vandrede lidt langs South Rim og en smule ned ad Bright Angel Trail (og op igen).
Torsdag 14/11 kørte vi til Las Vegas. Undervejs stoppede vi et par timer ved Hoover Dam, som samme dag blev dedikeret til to afdøde krigsveteraner.
Nu, hvor vi fået vores værelse i Las Vegas, er vi ved at planlægge, hvordan vi bedst bruger aftenen og i morgen her i Las Vegas.

A dream come true!

LogPosted by Conny Rom Petersen 11 Oct, 2010 04:31:21

Golden Gate Bridge har altid stået som noget særligt for mig. Da pigerne var små, læste jeg en pixibog højt om nogle vaskebjørne, der paraglidede hen over Golden Gate Bridge, og vi har talt meget om broen siden.

NU har vi gået på den! Det var en lige så stor oplevelse, som jeg havde håbet på. Vi var heldige med vejret - høj sol og vel omkring 20-22 grader C, så broen havde alle chancer for at præsentere sig fra sin bedste side.

Golden Gate er jo indgangen fra havet til San Francisco, så meget naturligt ligger der også en fort der - lige under det ene "ben" på land. Fort Point er et yderst velbevaret fort, der har beskyttet San Francisco mod mexicanerne og under borgerkrigen.

Herfra præsenterer Golden Gate Bridge sig meget imponerende - et bygningsværk fra 1937, på den tid verdens længste hængebro. Den røde farve er med til at give broen dens sjæl, sammen med den flotte konstruktion med masser af rør/stænger/stivere.

Fra p-pladsen ved fortet går der trapper og en velanlagt sti (som altid i USA) op til broen. Der er en fin fælles gang-/cykelsti hen over broen - og den bliver flittigt brugt. Hvor var det fantastisk endelig at stå på Golden Gate Bridge i virkeligheden!

Da vi havde andet for den dag, gik vi kun ud til midt på broen, og der var skønne udsigter mod Oakland, til Alcatraz og ind over skønne San Francisco.

San Francisco

LogPosted by Conny Rom Petersen 08 Oct, 2010 16:18:32
Dag 1 - onsdag 6. oktober - foregik i San Francisco. Vi koncentrerede os om havneområdet, da vi hjemmefra havde bestilt tur til Alcatraz. Pier 39 og Fisherman’s Wharf var meget tivoliserede kajer med masser af gøglede butikker, som ikke indbød os til nærmere eftersyn.

Det hyggeligste indslag var søløvekolonien, hvor op mod 100 søløver om sommeren bebor nogle træplatforme i vandet. Selvom der er masser af plads, skal alle søløverne åbenbart ligge på de samme få platforme. Det bevirker, at de skiftes til at plumpe i vandet, bjæffe fornærmet og kravle op igen.


Turen på Alcatraz koncentrerede sig om tiden som US Penitentiary Facility - altså tiden som fængsel, hvor blandt andre Al Capone sad fængslet der.
I 1934 åbnede Alcatraz som fængsel med store sikkerhedsforanstaltninger. Al Capone var langt om længe blevet fængslet - godt nok ikke for alle mordene, men for skatteunddragelse - og han blev nærmest straks overført fra det fængsel i Atlanta, hvor han sad, til Alcatraz. Her var der ikke mulighed for at bestikke fængselsinspektøren, og hermed havde Capone ingen kontrol over nogen.

Det har ikke været rart at være fange på Alcatraz - ud over at det aldrig er rat at være i fængsel. Cellerne er ganske små, man kan næsten nå fra side til side. De rer en toiletkumme i det ene hjørne, en briks, et minimalt metalklapbord med en metalklapudstol på væggen. Ydermere var der koldt, fugtigt og vindomsust.


Fangerne havde ret til fire ting: Mad, tøj på kroppen, tag over hovedet og lægeligt tilsyn. Alt andet var privilegier, man kunne gøre sig fortjent til. Og det var hårdt at opnå disse.

I 1963 indførte justitsminister Robert Kennedy et nyt princip for det amerikanse fængselsvæsen, nemlig rehabilitering frem for hævn. Dermed var Alcatraz’ dage som fængsel talte.

Siden har bygningerne på øen fået lov til at forfalde.

I 1972 blev Alcatraz dog udnævnt til et nationalt rekreativt område, og gæsterne strømmer til. Men det ser ud til at bygningerne stadig har det skidt.



Alcatraz

LogPosted by Conny Rom Petersen 27 Sep, 2010 21:42:10

Alcatraz er for mig et must, når det gælder San Fransisco. Tænk bare på Clint Eastwood.

Nu har jeg læst om stedet, og hvad man må - og især ikke må. Ingen store rygsække må medbringes og ej heller våben.

Turens første detailbestilling er foretaget: To voksenbilletter med "The official Alcatraz Cruises" er bestilt til onsdag den 6. oktober om eftermiddagen.

Og nu skal vi kun sove 8 gange mere, så skal vi op og af sted!

Conny

Grovplan

LogPosted by Søren P. Petersen 17 Sep, 2010 16:20:24

Ti

05/10

Rejse fra København til San Francisco

On

06/10

Turist i San Francisco

To

07/10

Turist i San Francisco

Fr

08/10

Køretur til Lassen Volcanic National Park

09/10

Tur i Lassen Volcanic National Park

10/10

Turist i Susanville

Ma

11/10

Køretur til Las Vegas

Ti

12/10

Turist i Las Vegas

On

13/10

Køretur til Grand Canyon

To

14/10

Grand Canyon

Fr

15/10

16/10

Bryce Canyon

17/10

Køretur til Yosemite

Ma

18/10

Yosemite

Ti

19/10

Køretur til San Francisco

On

20/10

Turist i San Francisco

To

21/10

Rejse fra San Francisco til København

Fr

22/10

Hjemme igen

Nu må vi se om det kommer til at gå som planlagt. I dag, to uger før afrejsen, har vi kun bestilt og betalt for flybilletter, leje af personbil i hele perioden, samt leje af hotel i San Francisco i to nætter (Vi har brug for en tredje nat.).

« Previous