USA2010

USA2010

Om denne blog

Denne weblog følger vores ferie i USA 5/10 – 22/10 2010.
Vi vil opfordre dig til at tilføje dine kommentarer og meninger.
Dine kommentarer skal opfylde nogle alment gældende etiske og lovbestemte regler. Hvis redaktøren skønner, at disse regler ikke er overholdt, vil din kommentar blive slettet.
Disse almene regler omfatter bl.a.:
• Indholdet skal være i overensstemmelse med loven (Ingen racistiske, pornografiske eller injurierende bemærkninger).
• Indholdet må ikke virke stødende (Ingen religiøse, partipolitiske, personlige og hadfyldte bemærkninger).
• Angiv dit navn (Ingen anonyme kommentarer).

Bryce Canyon National Park

LogPosted by Conny Rom Petersen 20 Oct, 2010 07:05:17

I denne park kørte vi i vores lejebil og udvalgte to udsigtspunkter, som vi ville gå i mellem. Det første ord over vores læber, da vi kom op til det første punkt, var nok
W A U W!
En stor dal lå for vores fødder som et amfiteater fyldt op med høje tynde søjler af klippe i alle nuancer af hvid – gul – orange – rød. Søjlerne har mange forskellige former og står ganske tæt. De kaldes ”hoodoos”, som både kan betyde en klippesøjle, sædvanligvis med fantastisk form, som står tilbage efter erosion, og at forhekse nogen. Indianske sagn menes at fortælle, at nogle af disse klippesøjler er forheksede mennesker og dyr, som har opført sig forkert.

Vi startede med at gå ned ad en af de stier, der omtales i det udleverede materiale. Den går forbi en formation med det hjemligt klingende navn, Thors hammer.

Det var ubeskriveligt smukt at gå nede blandt disse hoodoos, der som antydet ovenfor er dannet af erosion pga. vind og vejr. Virkelig et billede på naturens kræfter. Opturen var en del hårdere end nedturen; der er meget stejlt. Igen var stierne velanlagte, men stadig med stor grad af risiko for at dratte ud over kanten, hvis man ikke passer på. Vi så flere forældre holde meget fast i deres små børn.

Derefter spadserede vi oppe på The Rim og nød udsigten fra forskellig vinkler.

Til slut kørte vi rundt til forskellige holdepladser og kæmpede os opad til udsigtspunkterne, der hver især viste kløften fra endnu en ny vinkel. Det var svært at holde op med at sige Wauw – Fantastisk – Hold da op, men som dagen gik, blev vi mætte af indtrykkene og kørte videre mod Williams, små 60 km fra Grand Canyon. Alt tættere på var optaget, fandt vi ud af et par dage i forvejen. Det var første gang, vi oplevede at have problemer med at få værelser.

Bryce Canyon er nok den mest enestående og unikke af de parker, vi har besøgt.