USA2010

USA2010

Om denne blog

Denne weblog følger vores ferie i USA 5/10 – 22/10 2010.
Vi vil opfordre dig til at tilføje dine kommentarer og meninger.
Dine kommentarer skal opfylde nogle alment gældende etiske og lovbestemte regler. Hvis redaktøren skønner, at disse regler ikke er overholdt, vil din kommentar blive slettet.
Disse almene regler omfatter bl.a.:
• Indholdet skal være i overensstemmelse med loven (Ingen racistiske, pornografiske eller injurierende bemærkninger).
• Indholdet må ikke virke stødende (Ingen religiøse, partipolitiske, personlige og hadfyldte bemærkninger).
• Angiv dit navn (Ingen anonyme kommentarer).

Zion National Park

LogPosted by Conny Rom Petersen 19 Oct, 2010 09:41:15

Tre nationalparker blev oplevet på tre dage. Og spørgsmålet er så, hvilken en er bedst? Eller er det spørgsmålet? Det er i hvert fald det, man ofte bliver spurgt om, når man nævner, at man har besøgt disse nationalparker. Jeg vil hellere sige, at de har hver deres charme, og begynder med at fortælle om vores oplevelser i Zion National Park.

Zion startede med at imponere ved hotellet, hvor vi både for og bag havde direkte udsigt til de røde bjerge.

Parken er meget velorganiseret. Allerede i byen Springdale kunne vi tage en gratis shuttlebus ind i parken. Fra Visitor Center kunne man tage endnu en gratis shuttlebus rundt i bunden af kløften og stå af og på efter behov.

Ud fra det udleverede materiale var det forholdsvis enkelt at vælge nogle fikspunkter i forhold til shuttlebussen. Vi udvalgte The Emerald Pools Trail og Weeping Rock Trail. De fleste stier er meget velanlagte, så det er ikke svær vandring. Dog kan de ikke gøre noget ved stigningen – den var ganske stor op til de små bjergsøer på den første vandring. Stien var ikke voldsomt bred, og der var heller ikke meget hegn, men en flot og dramatisk udsigt ud over kanten.

De tre søer var i sig selv ikke noget at skrive hjem om, men: Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed! Hele tiden var vi omgivet af stejle klippesider og dybe slugter og flotte udsigter over til den anden siden af kløften.

Den grædende klippe er vært for en slags hængende haver, hvor små planter vokser ud fra klippen, som får næring fra vand, der presses ud af klippen. Meget specielt.

Det var en stor oplevelse først at gå og blive kørt rundt nede mellem de stejle bjergsider og så senere køre ud ad parken ved nærmest at kravle op ad stejle hårnålesving for at komme ud fra kløften.