USA2010

USA2010

Om denne blog

Denne weblog følger vores ferie i USA 5/10 – 22/10 2010.
Vi vil opfordre dig til at tilføje dine kommentarer og meninger.
Dine kommentarer skal opfylde nogle alment gældende etiske og lovbestemte regler. Hvis redaktøren skønner, at disse regler ikke er overholdt, vil din kommentar blive slettet.
Disse almene regler omfatter bl.a.:
• Indholdet skal være i overensstemmelse med loven (Ingen racistiske, pornografiske eller injurierende bemærkninger).
• Indholdet må ikke virke stødende (Ingen religiøse, partipolitiske, personlige og hadfyldte bemærkninger).
• Angiv dit navn (Ingen anonyme kommentarer).

Yosemite

LogPosted by Søren P. Petersen 21 Oct, 2010 03:31:33

Mandag 18/10 besøgte vi Yosemite National Park. Yosemite ligger i Sierra-bjergene.

Yosemite er en fantastisk park. Ligesom de andre nationalparker indeholder den et væld af vandrestier. Langs bilvejene ligger de korte stier, der er asfalteret og tilgængelige for enhver. For os vandrere virker det i første omgang lidt overbeskyttende. Men det gør, at alle kan opleve disse seværdigheder, og inde bagved ligger de rigtige ”hiker trails”, der er, som dem vi kender fra Norge og Sverige. Selvom Conny og jeg er lidenskabelige vandrere, så nåede vi ikke ud på disse stier i denne ferie. Det er kun blevet til de korte asfalterede stier, som dækker seværdighederne.

I Yosemite er der masser af spektakulære seværdigheder, som kan opleves fra de korte stier.

Der er to køreveje til seværdighederne:

· Glacier Point

· Yosemite Valley

Man ser stort set de samme ting fra begge disse veje. Fra Glacier Point ses de fra oven, og i Yosemite Valley ses de nedefra.

Specielt er der to klipper, som dominerer:

· Half Dome

· El Capitan

Men også

· North Dome

· Sentinel Dome

er imponerende.

Half Dome, som ses på billedets højre side, knejser 1.445 m over Mirror Lake Valley. På den anden side af dalen over Half Dome ses to andre ”domes”. Den største af disse er North Dome. Indianerne, som levede i dalen, fortæller historien om en mand og kone, der skændtes. Ånderne blev så irriterede, at de forvandlede mand og kone til sten, Half Dome og North Dome, der nu blot kan kigge på hinanden hen over dalen.

El Capitan, som er vist herunder, rejser sig 1.095 m lodret op fra Yosemite Valley. Der er næsten hele tiden bjergklatrere, som vil prøve kræfter med denne væg.

Ud over disse markante bjerge har Yosemite en række vandfald:

· Lower and Upper Yosemite Fall

· Vernal og Nevada Falls

· Sentinel Falls

Yosemite Falls ses på billedet nedenfor på den anden side af dalen. Vandet falder 739 m, hvilket gør det til Nordamerikas højeste vandfald.

Som en ekstra bonus overværede vi fældningen af et stort udgået træ.

Vi blev stoppet på vejen ned fra Glacier Point og bedt om at vente, indtil træet var væltet. Det tog ca. ½ time, og det var en stor oplevelse.

Træet skulle væltes hen over vejen. For at beskytte vejen blev der lagt tre store stammer på vejen.

Træet blev væltet, og det ramte de to stammer – en fantastisk præcision. Billedet nedenfor viser det væltede træ. Som det ses, ligger det fuldstændigt, som det var planlagt hen over de tre stammer. Det væltede træ var også brækket over flere steder, således at den meget store gummiged på billedet blot kunne tage de afbrækkede sektioner og flytte dem ud til siden. Fem minutter efter at træet var fældet, kørte trafikken igen.


Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Ellen 21 Oct, 2010 12:58:11

Jeg kan kun gentage mig selv og skrive, at det er både sjovt og dejligt at få 'gentaget' de fleste af vores egne oplevelser og få dem beskrevet med andre øjne.

Det må have været en herlig bonusoplevelse med træet, der skulle fældes, men hvor var det synd, det var så tåget i Kings Canyon - det var det også, da vi var der... gad vide, hvornår det ikke er tåget?

Tak for alle de gode beskrivelser af jeres oplevelser undervejs.