USA2010

USA2010

Om denne blog

Denne weblog følger vores ferie i USA 5/10 – 22/10 2010.
Vi vil opfordre dig til at tilføje dine kommentarer og meninger.
Dine kommentarer skal opfylde nogle alment gældende etiske og lovbestemte regler. Hvis redaktøren skønner, at disse regler ikke er overholdt, vil din kommentar blive slettet.
Disse almene regler omfatter bl.a.:
• Indholdet skal være i overensstemmelse med loven (Ingen racistiske, pornografiske eller injurierende bemærkninger).
• Indholdet må ikke virke stødende (Ingen religiøse, partipolitiske, personlige og hadfyldte bemærkninger).
• Angiv dit navn (Ingen anonyme kommentarer).

Highway 50

LogPosted by Conny Rom Petersen 18 Oct, 2010 17:22:37

Efter at have fulgt i Peter Lassens fodspor skulle vi nu også følge i fodsporene af diligencer, Ponyekspressen og den første transkontinentale telegraflinje. Kort og godt: The loneliest road in America – Highway 50, tværs gennem Nevada.

Og der er ensomt! Vi var ikke helt alene på vejen, trods alt, men der er meget langt mellem byerne. Man skal virkelig planlægge sin benzintankning. Der er store flade områder med lav, spredt – meget spredt – bevoksning, og altid bjerge hele horisonten rundt. Nogle af bjergtinderne har sne på toppen. Der gror træer langt op af ad bjergsiderne. Vejen går lige ud – så langt øjet rækker. Af og til skal vi forcere nogle småbjerge, eller bakkekamme, og så går det lige ud ad landevejen igen. Utroligt ensformigt.

Der var dog et enkelt sted, der brød ensformigheden, nemlig nogle store klitter, hvor vi kunne ane en voldsom aktivitet med små ATV’er (All Terrain Vehicles) op og ned ad klitterne.

Ved frokosttid nåede vi en bette by, Austin, som ifølge Lonely Planet er stedet, hvor man tanker, både benzin og mad. Også os. Vi spiste på ”The International Cafe”. Der var dog intet internationalt over den! Udefra skulle man tro, vi var i det Vilde Vesten og skulle ind på en saloon.

Servitricerne var 50+ og absolut ikke fremme i skoene – tværtimod slæbte de fødderne hen ad gulvet, når de ellers bevægede sig. Men vi fik dog serveret en ok frokost og kaffe.

Eftermiddagen forløb ikke meget anderledes end formiddagen. Det var skønt at ramme Ely hen mod aften. Noget af en by efter 630 km og ca. 8 timers kørsel hen over Nevada – masser af kasinoer, moteller og spisesteder. Perfekt for overnatning ”on the road”.


Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Madame 19 Oct, 2010 20:56:57

Jeg kommer til at tænke på filmen Bagdad Café - den må være fra Highway 50 tværs gennem Nevada. Spændende læsning, Conny ...